Tanja Schlaikjær Hartwig er læge, Ph.d. og klinisk ansvarlig i Copenhagen Pregnancy Loss-projektet (COPL) ved Amager og Hvidovre Hospital. Også som en del af DCIGs Advisory Board vil hun gerne hjælpe med at sikre viden på et område, hvor spørgsmålene er mange – og svarene vil betyde utrolig meget for utrolig mange.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
At bede om lov til at trække blod og vævsprøver fra kvinder, der lige har gennemgået et graviditetstab, lød for læge og forsker Tanja Schlaikjær Hartwig og mange af hendes kollegaer som noget ret grænseoverskridende at skulle gøre. Nogle mente endda, at det var uetisk. For kan man over hovedet tillade sig at kræve noget af nogen i så sårbar en situation? JA, viste svaret sig at være. For patienternes positive modtagelse har været den største overraskelse i Copenhagen Pregnancy Loss-projektet (COPL) ved Amager og Hvidovre Hospital, hvor har samlet en stor data- og biobank fra graviditetstab for at analysere og blive klogere på årsagerne.
”Vi har haft 75 % tilslutning til projektet på tværs af alle de kandidater, vi har spurgt. Patienterne har været totalt på. Langt de fleste vil bare gerne deltage, fordi de vil bidrage til, at vi får mere viden og kan gøre det bedre i fremtiden. Og de har sendt os blomster og chokolade i lange baner og er så taknemlige for, at der er nogen, der tager dem alvorligt og lytter til dem,” forklarer Tanja Schlaikjær Hartwig, der er klinisk ansvarlig for projektet.
Har altid villet forske
Hun har siden folkeskolen ikke bare vidst, at hun ville uddanne sig til læge, men også at hun gerne ville forske. Så allerede på lægestudiet begyndte hun at forske inden for gynækologi og obstetrik og lavede senere en Ph.d. i føtalmedicin, der handler om screening, diagnosticering og behandling af fostre. Men da hun tog en introduktionsstilling i gynækologi og obstetrik, fandt hun for alvor ud af, hvad hendes hjertebarn var – graviditetstab.
”For i klinikken blandt patienterne fandt jeg ud af, hvor meget det med graviditetstab fylder. Og jeg fandt ud af, hvor lidt info, jeg kunne give dem. De ville så gerne have nogle svar, men det havde jeg ikke. Så da Henriette Svarre Nielsen, som netop var startet som professor på afdelingen, fik en fondsbevilling til COPL-studiet, var jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne ville være med, lyder det fra Tanja Schlaikjær Hartwig.
Banebrydende viden og afgørende patient-indsigt
Der har været masser af banebrydende resultater i COPL-projektet allerede. For det første er det unikt at have indsamlet så stor en data og biobank fra fostre og deres forældre, så man i mange år fremover har materiale at kunne analysere på, når man skal undersøge forskellige sammenhænge og årsager i graviditetstab. Derudover har nogle af projektets første konkrete analyser understreget, at man ikke behøver en direkte vævstest fra et foster, men at man med en blodprøve fra moderen kan oprense DNA fra fosteret, fordi det cirkulerer i moderens blod, så længe der er graviditetsvæv i livmoderen. Det får stor betydning for forskning og undersøgelse af tab fremover. Af andre meget vigtige forskningsresultater i projektet kan nævnes, at alt tyder på, at det kun er godt halvdelen af graviditetstab, der kan forklares med kromosomfejl og genetik.
”Vi er altså begyndt at have nogle resultater,” forklarer Tanja Schlaikjær Hartwig. Skal være plads til alle reaktioner
For når man siger ja til at indgå i COPL-projektet og stille op til forskellige blodprøver og tests i forbindelse med graviditetstab, bliver man fulgt tæt og kommer til samtale af flere omgange med Tanja og hendes kollegaer.
”Jeg må bare sige, at jeg i denne proces, hvor jeg har været tæt på mange af de par, der har været med, så har jeg tabt mit hjerte til den her patientgruppe og den mentale del af graviditetstab. At miste en graviditet er for mange ikke bare et standard-bump på vejen, og hvordan man reagerer, afhænger også meget af, hvad man har med i rygsækken. Jeg vil gerne – med min forskning og mit engagement i Dansk Center for Infertilitet og Graviditetstab (DCIG) – være med til at sikre, at flere får den rette hjælp og viden. Vi skal italesætte, uddanne til og sikre, at der er plads til alle typer af reaktioner,” siger Tanja Schlaikjær Hartwig.