Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Online netværksmøde for kvinder der har oplevet at miste i 2. trimester

februar 15 @ 10:00 am - 11:30 am

Netværksmødet er for kvinder, der har oplevet, at miste i 2. trimester.

Årsagerne kan være forskellige. Nogle pga. kromosomafvigelser eller misdannelser, der har været uforenelige med liv efter fødsel ved termin. Andre fordi det lille hjerte er stoppet med at slå – nogle står med en forklaring – andre står uden.

Man kan have flere ting til fælles. F.eks. har man måtte føde sit barn og skulle tage stilling til rigtigt mange ting på kort tid og under fysisk og følelsesmæssigt pres. Nu kan man stå tilbage med tanker og følelser, som man mærker få forstår og man kan føle, at ikke helt er plads og rum til de tanker og følelser. Det kan føles afmægtigt, meningsløst, sorgfuldt og ikke mindst ensomt.

At deltage ved møderne er ganske uforpligtende. Der er et loft på deltagerantal og der er ikke nogle fastlagte temaer. Vi taler om det, der var. Det der er. Og det der måtte komme.

Vi oplever ofte, at det kan gøre en forskel at få talt om sorgen, tabet, vreden, selvbebrejdelsen, skylden, frygten for fremtiden, ensomheden og alt det andet, der også fylder, når graviditet ikke er en selvfølge. At det kan noget, at blive mødt. Set. Anerkendt. Det er mit håb, ar det også vil blive oplevelsen ved dette netværksmøde

Tilmeld dig her

Detaljer

Dato:
februar 15
Tidspunkt:
10:00 am - 11:30 am