Online netværksmøde for kvinder i fertilitetsbehandling

At være i fertilitetsbehandling er psykisk og fysisk belastende. Mange overraskes af, hvor hårdt det er. Især kommer den psykiske belastning bag på de fleste. Man risikerer at gennemleve et følelsesregister i en grad, som man ikke havde forestillet sig, da man i sin tid tog de første spæde skridt ind i fertilitetsbehandlingens verden. Det er svært at dele de tunge tanker og svære følelser med andre. Ved netværksmøderne vil man opleve, at man mødes af blikke, der ser, hører og forstår. Det gør det hele lidt lettere at sætte ord på. Mange fortæller, at det også hjælper lidt på følelsen af ensomhed.  At det gør en forskel. Måske kunne du tænke dig at se det an. Måske kan det også gøre en forskel for dig? Du skal være velkommen. Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål Tilmeld dig her

Online netværksmøde for mænd der oplever infertilitet eller graviditetstab

Hos DCIG tilbyder vi gratis og uforpligtende online netværkmøder for mænd, fordi vi ved, at mænd der oplever infertilitet og graviditetstab ofte kan føle sig overset trods behovet for at blive set og hørt i deres sorg, frustrationer, afmagt. Det er noget, vi gerne vil ændre på. Netværksmøderne afholdes fast hver måned og datoerne fastsættes fra gang til gang af deltagerne selv. Mødefacilitator er ofte Jonas, der er bestyrelsesmedlem i DCIG og som igennem flere år, sammen med sin hustru, har kæmpet for at blive forældre.  Men du kan også møde Helene, der er ofte med i starten af møderne, hvorefter hun tjekker ud... hvis ikke hun da efter aftale med deltagerne bliver hængende. Har du spørgsmål, så skriv endelig til os på kontakt@dcig.dk, hvor du også kan tilmelde dig mødet. Tilmeld dig her