Aboubakar Cissé brænder for fertilitetsbehandling og for patientkontakten. Han prøver derfor både i sit daglige arbejde som speciallæge i obstetrik og gynækologi og medicinsk direktør ved Aagaard Klinik i Aarhus og i sit arbejde for DCIG hele tiden at udfordre grænserne. Han mener, vi har brug for at vide meget mere om, hvorfor et æg ikke sætter sig fast, eller hvordan man bedre analyserer mænds sæd.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Vi er dygtige til fertilitetsbehandling i Danmark, og man har som ufrivilligt barnløse gode muligheder i forhold til de fleste andre lande. Det skal vi huske os selv på hele tiden. Sådan lyder det fra Aboubakar Cissé, der er speciallæge i obstetrik og gynækologi, medicinsk direktør og ansvarlig læge ved Aagaard Klinik i Aarhus og med i Advisory Board for Dansk Center for Infertilitet og Graviditetstab. Men at vi er dygtige i Danmark, betyder ikke, at vi ikke kan gøre det bedre, understreger han. Han brænder for fertilitetsbehandling og for patientkontakten, der for ham tydeligt viser, at der stadig er alt for mange ting, vi ikke ved om fertilitetsprocessen, og at lovgivningen ikke helt følger med de muligheder, vi har i dag.
Han står ovenpå en lang rejse rundt i verden og et bjerg af erfaring, når han siger dette. Han blev uddannet læge fra University of Medicine and Pharmacy i Bukarest i Rumænien i 1992, og i 1997 blev han færdig som speciallæge i obstetrik og gynækologi.
”Da jeg var nyuddannet gynækolog, boede jeg i Irland og mødte en meget klog kollega fra England, der ville starte den første fertilitetsklinik i Nigeria. Det lød meget spændende, så jeg pakkede min taske og flyttede til Nigeria. Her var der et kæmpe problem med fertilitet, men at starte en fertilitetsklinik var ikke så nemt, som vi havde forestillet os. For ingen turde tale om fertilitet. Hvis et par ikke kunne få et barn, skiftede manden bare konen ud. Det førte i mange tilfælde til, at den fravalgte kvinde fik en depression, mistede sin position i samfundet, eller i værste fald begik selvmord. Dette var for os et vigtigt argument for en fertilitetsklinik, og vi tog det op med regeringen. Men der skete ikke noget, og så valgte vi at åbne en lille privat klinik med et lille laboratorium,” fortæller Aboubakar Cissé og fortsætter:
”Det var dog svært at få nogen til at gå i behandling. Nigeria er også et meget religiøst land, så vi måtte på alle mulige måder – blandt andet med en tv-debat med imamer og præster– forklare og gennemgå koranen og biblen for at vise, at der altså ikke var noget forbud mod fertilitetsbehandling i begge religioner.”
Klinikken i Nigeria fik dog et gennembrud, da de endelig havde fået nogen til at gå i behandling hos dem, og de stod med en kvinde, der var blevet gravid som følge af det.
Slog sig ned i Danmark
Midt i succesen blev Aboubakar Cissé kontaktet af Svend Lindenberg, den førende fertilitetsforsker i Danmark. Svend Lindenberg ville gerne høre mere om IVF-forsøgene i Nigeria og overtalte Aboubakar til en midlertidig stilling på Herlev Hospital. Dette passede egentlig godt for Aboubakar Cissé, der var gift med en dansk kvinde og alligevel havde planlagt at skulle til Danmark i en periode.
Mens han arbejdede på Herlev Hospital, blev han ved med at tage ned og hjælpe sin partner på klinikken i Nigeria.
Da han fik uddannet personale til at tage over dernede, trak han sig dog til sidst ud af det og besluttede at blive i Danmark og gik i gang med et spændende projekt med IVM (In Vitro Mauturation), hvor han arbejdede med at mindske det antal hormoner, en kvinde i fertilitetsbehandling skal have, tage æggene ud, mens de stadig er umodne og modne dem i laboratoriet. Projektet førte ham til en stilling på Hvidovre Hospital. Efter nogle år lokkede nye eventyr igen, og han blev først forskningsdirektør på fertilitetsafdelingen hos medicinalvirksomheden Ferring og senere arbejdede han med væksthormoner og insuliner hos Novo Nordisk.
”Men jeg kunne mærke, at det, jeg brænder mest for, er fertilitetsbehandling og patientkontakten. Så i 2014 kom jeg igen til at arbejde med Svend Lindberg på Copenhagen Fertility Center, og så var jeg der til 2020, hvor jeg fik et tilbud fra Aagaard Klinik og begyndte at arbejde her,” forklarer Aboubakar Cissé.
Vil bidrage med mere viden
At han har set på fertilitetsbehandling med mange forskellige briller – i forskellige lande, på både private og offentlige klinikker og også i medicinalindustrien – har fået ham til at tænke over, at tingene stadig går lidt for langsomt efter hans smag. Og han er overrasket over, hvor tabuiseret mange dele af behandlingsmulighederne stadig er.
”Det er et meget sårbart emne, og der er meget tabu om det. Vi har meget forskellige meninger om, hvad man etisk må og ikke må. Danmark er meget fremme i skoene i forhold til mange andre EU-lande, men jeg kunne godt tænke mig, at tingene – særligt omkring lovgivningen – ændrede sig hurtigere,” fortæller han.
For ham er det eksempelvis ikke logisk, at man kun må behandle kvinder, indtil de er 46, mens der ikke er aldersgrænse for mænd, og at man stadig må opbevare kvinders æg i kortere tid end mænds sædprøver.
”Der er stadig også mange ting, vi ikke ved. Hvorfor vil ægget ikke sætte sig fast, når man har et superflot, befrugtet æg? Der er så mange faktorer, vi ikke kender. Jeg synes, vi burde have haft mere viden om det her efter så mange år. Men at vi fortsætter med at forske, og at vi hele tiden har en dialog om de etiske ting, rykker forhåbentligt stille og roligt på det hele,” siger Aboubakar Cissé.
En af de ting, han selv prøver at bidrage med, er at komme med på de projekter og i de forskningsforsøg, han ser rigtig gode muligheder i. Eksempelvis er Aagaard Klinik med i et forsøg, hvor de laver æg-sortering. Det vil sige, at man analyserer blastocyster (de befrugtede æg) for kromosomfejl, og dermed kun lægger raske æg tilbage.
”Vi forsker også meget i mænds sædkvalitet. Vi ved, det ikke er nok at se på, hvor mange sædceller, der er. Det handler også om at analysere sædcellerne for DNA-fragmentering (brud eller skader på sædcellens DNA, red.) og oxidativt stress (stressede, usunde sædceller, red,” forklarer Aboubakar Cissé.
Forskning giver mere livskvalitet
Han mener, at den fortsatte forskning er fuldstændig afgørende for at øge livskvaliteten for de mennesker, der oplever fertilitetsproblemer og/eller gentagne graviditetstab.
”Når vi for eksempel laver forsøg med æg-sortering, så håber jeg, vi kan få nok data til at præsentere det for Styrelsen for Patientsikkerhed. Hvis vi kan fremlægge data for, at jo ældre, man bliver, jo flere kromosomfejl kommer der, så kan det føre til, at vi holder op med at lægge dårlige æg tilbage, men i stedet laver en lovgivning, der hedder, at vi skal teste æg og lave æg-sortering for alle kvinder over 40. Der er meget, vi stadig ikke ved om årsagerne til graviditetstab, men ved kun at lægge raske æg op, minimerer vi risikoen for graviditetstab betragteligt,” siger han.
Han mener også, der er mange ting inden for surrogasi, man – baseret på data – bør se på og få lavet om, så flere ufrivilligt barnløse får denne mulighed, hvis de eksempelvis er født uden en livmoder eller har en sygdom, der gør, at de ikke kan bære en graviditet.
”Det er svære og sensitive emner. Men i de sidste 6-7 år har tingene bevæget sig i den rigtige retning. Vi er blevet bedre til at snakke om dem. Så det skal nok gå fremad,” slutter han.