Vi har alle brug for et sprog til at tale om de følelser og udfordringer, man kan møde, når man er i et fertilitetsforløb. De sundhedsprofessionelle på fertilitetsklinikker og i almen praksis skal også kunne sproget – og have tid til at bruge det. Dette håber Lise Holck Jørgensen i sit arbejde som forperson for DCIG at kunne være med til at sikre.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Selv om fertilitetsbehandling heldigvis ikke længere er det tabu, det har været, mangler vi stadig et konkret sprog til at tale om det. For hvordan spørger man som pårørende ind til, hvordan det seneste IVF-forsøg gik? Hvordan kan man som kvinde eller par i et fertilitetsforløb tale om den jalousi, man føler over andres gravide maver? Og hvordan kan sundhedsprofessionelle over for patienterne italesætte de psykiske udfordringer og ikke kun fokusere på medicininstruktion og behandlingsskemaer?
Disse spørgsmål har Lise Holck Jørgensen beskæftiget sig med de seneste otte år. Som lektor i psykologi og cand.pæd.pæd.psych., hvor hun har specialiseret sig inden for inden for fertilitetsbehandling, barnløshed og graviditetstab. Som forfatter til bogen At være i et fertilitetsforløb. Som forperson for Dansk Center for Infertilitet og Graviditetstab. Men også som menneske.
”Det hele udspringer af, at jeg selv var igennem et meget langt fertilitetsforløb. Jeg opdagede, at der er meget fokus på kroppen, men slet ikke på de psykologiske, mentale og sociale udfordringer, man står over for. Så da jeg havde afsluttet mit eget forløb, tænkte jeg, at vi simpelthen bliver nødt til at se på, om vi kan løfte og hjælpe de mange kvinder og mænd, der er belastede og har det svært under fertilitetsforløb. Vi har simpelthen brug for et sprog til at tale om det her,” forklarer Lise Holck Jørgensen.
Sundhedspersonalet skal være klædt på
Udover at ville hjælpe den enkelte i fertilitetsbehandling, finder hun også en stor motivation i at ville klæde det sundhedspersonale, man møder i forbindelse med fertilitetsbehandling – i almen lægepraksis, hos gynækologer, på offentlige og private fertilitetsklinikker – bedre på til at tale med patienterne om andet end kanyler, blodprøver og livmoderslimhindens tykkelse.
”Det er en af de opgaver, vi prøver at løfte i Dansk Center for Infertilitet og Graviditetstab. Blandt andet har vi været ude og undervise på klinikker og har lige haft et undervisningsforløb på Rigshospitalet. De sundhedsprofessionelle vil rigtig gerne. De er jo superdygtige og har stor erfaring, men de har ikke været klædt på til den psykologiske og mentale del. Så vi prøver at give dem viden og forslag til, hvordan de – med den tid, de har til rådighed – bedst kan møde fertilitetspatienterne. De har også brug for redskaber til at passe på deres egne ressourcer, for det er et job med høje følelsesmæssige krav, når du hele tiden møder folk i sorg og krise,” forklarer Lise Holck Jørgensen.
Viden og sprog kan fjerne skammen
Når sundhedspersonalet får mere konkret viden om de psykologiske og mentale aspekter ved fertilitetsbehandling, kan de blive bedre til at klæde patienterne på. Så de ved, hvad de kan forvente, når de starter op i fertilitetsbehandling. Hvilke tanker og følelser, der kan være svære, men som er helt normale. Og hvordan de eventuelt kan håndtere det eller få støtte til det.
”Faktisk kan vi fjerne eller formindske nogle af de skamfulde følelser som jalousi over andres graviditet og mindreværd over ikke at kunne få børn ved at tale højt om dem og fortælle folk, at deres tanker er helt normale. Og jo mere sprog, vi får udviklet på området, jo bedre tror jeg også, vi alle sammen kan blive bedre til at tackle det og tale om det. Også som arbejdsgiver. Som familiemedlem. Eller som den ufrivilligt barnløse, der ellers kan have svært ved at sætte ord på sine tanker og behov over for andre,” lyder det fra Lise Holck Jørgensen.
Når man bøvler med at rumme de svære følelser
Det er også en af grundene til, at hun brænder så meget for de 8 ugers compassion-kurser, Dansk Center for Infertilitet og Graviditetstab tilbyder gratis til personer i fertilitetsbehandling.
”Det er et evidensbaseret kursus, hvilket vil sige, at det er videnskabeligt afprøvet kursus, hvor man har målt, hvordan træning i compassion og mindfulness kan øge trivsel og mental sundhed. Jeg er uddannet i Compassion-programmet på Aarhus Universitet og har undervist forskellige målgrupper i det tidligere, men er meget glad for nu at kunne bruge det på fertilitetspatienter,” forklarer Lise Holck Jørgensen og fortsætter: ”For kurset centrerer sig om at give redskaber til at rumme både ens egne og andres svære følelser og til at drage omsorg for sig selv. Og som fertilitetspatient bøvler man jo i den grad med at rumme alle de svære følelser, der dukker op og har behov for træning i at samle alle sine styrker og ressourcer til at komme igennem forløbet. Vi kører det i grupper, og tilbagemeldingerne lyder på, at ud over at folk er enormt glade for de metoder i mental sundhed, de lærer, så giver det også bare enormt meget at sidde sammen med nogen, der har de samme følelser, tanker og bekymringer som en selv.”
Redskaber kan også bruges på lang sigt
Lise Holck Jørgensen tilføjer, at det at få talt om og taget hånd om sin mentale sundhed under fertilitetsforløbet også er godt givet ud på den lange bane. Ikke mindst hvis man er så heldig, at forløbet faktisk ender med en baby.
”Det kan også være en udfordring at blive forældre. Og både som enkeltperson og som par har man jo været igennem en stor stressbelastning, når man ikke bare er blevet spontant gravid, men har været igennem et langt forløb for at blive det. Her hjælper det at have nogle metoder til at reducere stress med i bagagen,” siger hun.